Log-in for elever, forældre og lærere: Skoleintra

Nyheder

Nyheder

harzthumb2.jpg
15. sep. 2016 06.22
Inden fuglene endnu var stået op, drog 8. årgang fra Sdr. Feldings Efterskole afsted mod årets første studietur sidste mandag. Målet var Sankt Andreasberg i Harzen, - en destination som hidtil havde været forbeholdt skolens 10. årgang, men som i år blev tildelt 8. årgang. Stemningen var god i bussen, - man troede man skulle sove lidt videre, - men nej! Velankommet til Harzen blev alle elever overraskende sat af bussen sammen med Elise og Sanne, for at gå de sidste 8,5 km til vandrehjemmet....heldigvis uden bagage. Dette var den første opvarmning til omtrent 60 km vandring i de kommende 3 dage. Der blev vandret og cyklet på mountainbike i den flotte natur i området, som jo ikke just er kendt for flade ruter. Det går vitterligt meget op og meget ned. Man har svært ved at finde smukkere udsigter nogen steder, end når man står på toppen af Brochen eller Actermans Höhe. Og så især i solskin. Området, som er kendt for at have langt flere tågede og regnfulde dage end solskinsdage, berigede os med det smukkeste solskinsvejr og høj blå himmel alle dagene dernede. Aftenerne blev brugt på at brænde de sidste kræfter i det nærliggende badeland i Bad Lauterberg. Udover vandreture i det flotte og udfordrende landskab, besøgte vandreholdet den historiske og smukke by Goslar, hvor enkelte fik stillet deres umættelige trang til MacDonalds-mad, og andre kunne nyde stemningen og klokkespillet på byens torv. Den planlagte dag på højrebsbanen i Sankt Andreasberg, blev som altid en stor succes. De modige unge udfordrede selv de allerhøjeste og sværeste baner i trætoppene, og var næsten ikke til at få ned på jorden igen. Vi kan herfra blot konstatere, at 8. klasse er både modige, fyldt med energi og helt klar til at indtage verden, - også den uden for landets grænser. Godt gået / cyklet 8. årgang!
aabentthumb.jpg
15. sep. 2016 04.15
Søndag d. 25. september kl 13 - 17 er der åbent hus på Sdr. Feldings Efterskole
stafthumb.jpg
31. aug. 2016 03.42
Elever, forældre, søskende og lærere levede i høj grad op til vores slogan i forbindelse med Stafet for Livet - "Sammen kan vi gøre en forskel"...og indsamlingsmålet på 10.000 kr var nået længe inden løbet overhovedet blev skudt igang. Forældre og familier havde doneret flotte beløb eller købt lysposer, og andre forældre bakkede op ved at donere lækker forplejning til de lækkersultne elever. I skrivende stund er vi endnu ikke klar over det endelige resultat, men en kendsgerning er det, at deltagerne fra SFE gik eller løb 10.580 omgange, hvilket svarer til et gennemsnit på 42,3 km pr elev. Dermed løb de også i år med æren af at være det hold, som løb flest omgange hjem til Kræftens Bekæmpelse. Det var meget trætte elever, som satte sig i bussen hjem til skolen søndag eftermiddag,- men også elever, som var stolte af, at de sammen havde ydet en kæmpe indsats til fordel for alle de som kæmper mod kræften. Det har hele vejen igennem været skolens mål, at eleverne fik forståelse for, at deres indsats helt konkret har stor betydning for en stor og vigtig sag, - en betydning for andre end dem selv. Skolens "Projekt Stafet for Livet" startede allerede fredag eftermiddag, hvor elevene deltog i forskellige workshops, bl.a. udsmykning af Skyboks, bagning af småkager til salg, bagning af kager til "Den store sunde bagedyst", samt dekorering af lysposer, - doneret af forældre, familie, skolen og skolens personaleforening. Alle deltog med kæmpe arrangement, og var top motiverede lørdag middag, hvor optoget mod Herning stadion satte igang. Det var en stolt Julie fra 8. årgang, som lørdag eftermiddag modtog 1. pladsen i "Den store sunde bagedyst" for sin "Dadel-Mandel-appelsinkage". Lørdag aften var en særlig oplevelse for os alle. Lysceremonien i sig selv er bevægende, men også at opleve 100 elever helt i ro, - flere med sygdommen tæt inde på livet i familien, og berørte heraf, - kan ikke undgå at gribe enhver af os. Det er også præcis her, det giver rigtig god mening at vi deltager. Nattens tordenvejr var lidt af en oplevelse i sig selv, men det stoppede ikke eleverne, som søndag morgen ufortrødent vandrede og løb videre, for at nå det flotte resultat. Særligt 3 elever markerede sig helt i toppen af skalaen, nemlig: Michelle fra 10. årgang som nåede 102 km Rikke fra 10. årgang med godt 80 km og Rasmus ligeledes 10. årgang, med godt 70 km. Nu venter vi spændt på det endelige resultat af vores indsats, og glæder os over at have bidraget til en vigtig fælles sag, nemlig kampen mod kræften. Og så er sidegevinsten: sammenholdet, - absolut også noget vi sætter pris på.
damthumb.jpg
31. aug. 2016 03.06
De lune sensommeraftener, lokker eleverne og lærerne ud i det fri om aftenen. Denne torsdag aften i sidste uge var der "aktivitets-torsdag", hvor programmet stod på dans på multibanen. Og der var godt nok gang i skørterne hos både drenge og piger, som holdt en sand dansefest. Om det var sjovt...det svar er vist at finde i de dejlige billeder fra begivenheden.
stafet_for_livet_thumb.jpg
18. aug. 2016 01.06
Sdr. Feldings Efterskole deltager igen i år i Kræftens Bekæmpelses arrengement "Stafet for Livet" i Herning d. 27.-28. august. Med deltagelse i dette arrangement, ønsker vi at skabe sammenhold, forståelse og engagement omkring en fælles og vigtig sag, - en sag som rækker ud over en selv. Næsten alle har på en eller anden måde haft kampen mod kræften inde på livet, og alle fornemmer, at det er en sag, som vi alle må kæmpe for. Elever, ansatte og forældre vil i weekendens løb gennemføre så mange omgange på stadion som muligt, og forsøge at slå sidste års flotte resultat. Man kan støtte den gode sag ved at gå ind på www.stafetforlivet/herning og finde vores hold "SFE´erne" og donere et beløb, tænde et lys, købe en lyspose eller melde sig som deltager. Alternativt kan man indbetale et beløb til skolens konto, så vi kan købe lysposer for pengene, som elevene derefter vil dekorere, og være med ved lysceremonien på stadion lørdag aften. Skolen har ingen økonomisk vinding ved sin deltagelse. Alle donationer eller indbetalinger går naturligvis til Kræftens Bekæmpelse.
10aarthumb.jpg
9. aug. 2016 20.11
Fredag eftermiddag kunne SFE ønske tillykke til den stabile garde af 5 medarbejdere, som har været med hele vejen fra efterskolens start d. 1. august 2006. Alle 5 fik rosende ord med på vejen som bl.a. vedholdenhed, stabilitet, trofasthed, engagement, dedikation, indlevelsesevne. Tak og stort tilykke til Per, Jeanette, Kirsten, Elise og Maiken. Næste weekend fejres selve skolens 10 års-jubilæum med reception og personalefest.
velkthumb.jpg
9. aug. 2016 19.42
Så fik vi skudt årgang 16/17 igang på SFE. Søndag fyldtes skolen med 106 forventningsfulde og nervøse elever, såvel som forældre. For de nye var det betryggende at se, hvor selvbevidste og hjemmevandte 2.års eleverne trådte ind i den arena, der nu skal udgøre deres fælles hjem og skole/arbejdsplads det næste år. 2.års eleverne tog godt hånd om de nye, og viste dem tilrette, og der var aftenen igennem en dejlig stemning af lyst og glæde ved at deltage i de planlagte arrangementer. Der blev spillet bold, danset folkedans og travet ture, og snakken gik lystigt, - også efter der var sagt godnat på fløjene. Ved den sene natterunde kunne man stadig fra enkelte væresler høre hvisken og latter, - og det tager vi som et godt tegn. Velkommen alle sammen på årgang 16/17.
tomskolethumb.jpg
3. aug. 2016 22.10
Kære elever Hvor vi dog glæder og til at fylde skolen med jeres glade stemmer og dejlige smil. Her er stille og kedeligt ! Vi er så klar til at modtage jer på søndag.
gathumb.jpg
14. jul. 2016 06.50
Årets gallafest på efterskolen, er altid en begivenhed, som er forberedt og ventet med spænding. Og sådan var det også i år. 10. årgang havde gennem nogle uger, svedt og kæmpet for at lære den legendariske Lanciers, som skulle vises for de øvrige elever denne aften. Kjoler, skjorter og butterfly's ventede på værelserne, og da dagen oprandt blev eleverne forkælet med en formiddag i DGI-huset i Herning, inden de kunne bruge eftermiddagen på at sætte hår, lakere negle, stryge skjorter, pudse sko og binde slips. Forældre var hidkaldt til at være serveringspersonale, så eleverne kunne blive forkælet under middagen denne aften. Alle var ualmindeligt smukke, da samlingssalen med de smukt dækkede borde blev åbnet, og 10. årgang indtog dansegulvet og gennemførte en fejende Lanciers. Herefter kunne også de slappe af, og nyde aftenen og den gode mad. Selvfølgelig var der også plads i programmet til uddeling af diverse kåringer, - og i den anledning var den helt store overraskelse besøget af Anette, som kom for at hylde de som kort forinden, havde deltaget og gennemført det benhårde løb "Everesting" ved Silkeborg. Aftenen sluttede med fest og dans til den hyrede D.J.
transthumb2.jpg
11. jul. 2016 05.40
Translokationen Der er en særlig stemning sådan en "afskedens dag" på en efterskole! En blanding af vemod over at skoleåret er omme, og en glæde over, at nu venter sommerferien og en ny hverdag forude....iblandet forældrenes glæde over at hente deres poder hjem. Selvom mange var trætte efter de aktive dage - og måske en vågen nat i Troldhede, så var alle klar til den store dag. Skyerne var lidt tunge, men de holdt tæt, så længe som vi behøvede. Gymnastik-, rytme- og springholdet startede med at levere den flotteste opvisning der er set til dato! Rytmen sad i kroppen og springene var højere og flottere end nogensinde før, - og smilene var store ligesom bifaldet fra de stolte forældre og søskende. Herefter var det tid at samles i Balladen, hvor Asbjørns billedekavalkade over året som var gået, akkompagneret af velvalgte sange og melodier, bragte både latter og tårer frem hos både elever, lærere og forældre. Forstanderens tale om venskab, ansvar - og det om ikke blot at blive til "noget", men at blive til "nogen", blev lyttet til med alvor i blikket hos de fleste, - og blev dermed indledningen til den egentlige afslutning, nemlig overrækkelse af eksamensbeviser, og den efterfølgende tårevædede afsked. Netop som de sidste kram var afleveret og de sidste tårer tørret af kinderne, brød regnen løs over den nu tomme Sdr. Feldings efterskole. Nu ånder der fred og ro, og alle lader op til alt hvad næste skoleår må bringe af spænding og udfordringer hos alle. Held og lykke til jer alle sammen.

Tilslut dig fællesskabet

Optagelse

Bliv elev på Sdr. Feldings Efterskole
Alle kommende elever skal besøge skolen sammen med deres forældre, inden vi behandler en ansøgning.

Gå til ansøgning

Book et besøg

INFO-dage

Vi holder info-aften 16. maj kl. 18.30 - 21.30

Efterskolernes Dag og Efterskolernes Aften:
Hvert år er der åbent hus på alle efterskoler sidste søndag i september og anden onsdag i januar. Næste gang er søndag 30. september 2018 kl. 13-17.

Nyheder

Translokation
Læs mere ...
Bittersøde afslutningsdage
Læs mere ...
Gallafest med højt humør
Læs mere ...

Flere artikler ...

  • mtb.jpg

    Linjefag

    MTB og trailrun

    MTB/ Trailrun er et nyt linjefag på Sdr. Felding Efterskole

    Klik her for at læse mere

  • motorcross.jpg

    Linjefag

    Motocross og motorlære

    En helt ny linje har set dagens lys på Sdr. Feldings Efterskole. Motocross er et fag, hvor du lærer om motoropbygning, lærer om teknikken når du skal køre motocross og så skal du selvfølgelig også køre på "cyklen". Sikkerhedsudstyret er naturligvis i orden.

    Klik her for at læse mere

  • medie.jpg

    Linjefag

    Mediefag

    Medie er et nyt linjefag på Sdr. Felding Efterskole.

    Klik her for at læse mere

  • billedkunst.jpg

    Linjefag

    Billedkunst

    I faget Billedkunst på Sdr. Feldings Efterskole udvikler eleverne deres egne idéer ved at lege med og udforske forskellige teknikker og materialer. Eleverne eksperimenterer, fordyber sig, gentager sig selv og forfølger deres idé fra tanke over handling til et færdigt produkt.

    Klik her for at læse mere

  • haandvaerker.jpg

    Linjefag

    Håndværk og design

    Formålet med undervisningen er at give eleverne håndværksmæssige kundskaber og færdigheder, som gør dem i stand til at fremstille brugbare ting, som f.eks. møbler eller pyntegenstande samt udføre reparationer.

    Klik her for at læse mere

  • idraet-669x448.jpg

    Linjefag

    Idræt

    På idrætslinien arbejder vi med faget ud fra et bredt idrætssyn. Eleven bliver ikke specialist inden for et særligt område, men vil blive introduceret til mange forskellige former for idræt og forskellige arbejdsmetoder indenfor faget.

    Klik her for at læse mere

  • adventure.jpg

    Linjefag

    Adventure

    Adventure er et nyt linjefag på Sdr. Felding Efterskole

    Klik her for at læse mere

  • social.jpg

    Linjefag

    Social- og sundhedsfag

    På SFE oplever eleverne at skulle bo og færdes i tæt fællesskab med de øvrige elever. De lever et 10. skoleår med klart definerede regelsæt, og under hensyntagen til hinanden.

    Klik her for at læse mere

  • mad.jpg

    Linjefag

    Mad til mennesker

    Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver forberedt til at kunne klare den daglige husholdning med planlægning, indkøb, madlavning og hygiejne, så de er rustet til at skulle flytte hjemmefra og klare sig selv.

    Klik her for at læse mere

  • spring.jpg

    Linjefag

    Gymnastik og spring

    Gymnastik og spring er en ny linje på Sdr. Felding Efterskole.

    Klik her for at læse mere