Efterskolernes dag ligger i år søndag den 24. september 2023 i tidsrummet 13.00-17.00, hvor hele landets efterskoler har åbent hus - og det har vi selvfølgelig også.
Denne dag kan du og dine forældre opleve stemningen her på Sdr. Feldings Efterskole og få et indblik i skolens hverdag og vores forskellige fag.
Det vil være muligt at få en rundvisning af skolens nuværende elever, møde skolens lærere, få en personlig samtale om et muligt efterskoleophold på Sdr. Feldings Efterskole, og du kan stille alle de spørgsmål du har, til det at gå på efterskole.
Vi glæder os til at se dig og dine forældre.
Ønsker du og dine forældre at opleve stemningen på Sdr. Feldings Efterskole?
Kom og se skolen på en af vores informationsaftener. Her bliver du/I vist rundt af vores nuværende elever, hvorefter der er fælles information i vores samlingssal og tid til en personlig samtale om et muligt efterskoleophold på Sdr. Feldings Efterskole.
Vi holder informationsaften den første onsdag i hver måned (bortset fra juli og august), og tilmelding sker nederst på denne side.
Vores kommende informationsaftener:
Onsdag den 7. juni kl. 18.30-21.00