10. klasse på ordblinde-efterskole

 

 

DLD  - Developmental Language Disorder

Ordblind? Tag på efterskole i 10. klasse

10. klasse på efterskole skal give noget særligt, og for os handler det om at give eleverne noget, de kan bære med sig videre i livet.

Hvordan er man en god og omsorgsfuld ven? Hvordan vokser man i et fællesskab? Hvad skal der ske, når efterskoleåret slutter? Hvordan bliver jeg klar til at flytte hjemmefra?

Og hvordan kan man forme både sit efterskoleophold – og sit liv – på en måde der føles rigtig?

Der er mange spørgsmål, og netop der ligger en vigtig del af vores opgave: at give eleverne mod på at udforske, reflektere og finde deres egne svar.

10. klasse giver mange oplevelser

Vi har samtidig et stærkt fokus på at række ud – både internt på skolen og ud i lokalsamfundet. I løbet af året har eleverne blandt andet arbejdet med følgende projekter:

> Street Food-projekt, hvor de skabte et arrangement for hele skolen med smagsoplevelser fra hele verden.

> Indsamlingsprojektet, hvor der blev samlet midler ind til Diabetesforeningen gennem et hyggeligt fælles arrangement, der samlede både forældre og lokale omkring en god sag.

> Bålstedet, hvor eleverne fik lov at bruge hænder og kreative evner til at bygge et fælles samlingspunkt, – et sted hvor fællesskabet kan vokse videre for alle på skolen.

Madlavning som linjefag på efterskole i Jylland

10. klasse på efterskole med mange projekter

Vores projektorienterede fag i 10. klasse udvikler sig hele tiden og har allerede ændret navn til »LIFE«. Ligesom eleverne prøver vi nyt, justerer og lærer undervejs – sammen med eleverne.

Vi ved ikke hvor vi ender, men vi ved, at det bliver både udfordrende, spændende og fuld af muligheder for at tænke nyt.

Sdr Felding Efterskole 1045
Sdr Felding Efterskole 1047
Sdr Felding Efterskole 9793

Opdag flere linjefag

Se alle vores linjefag

Kan vi hjælpe med noget?

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte skolen. I kan finde vores kontaktinformation her:

Kontakt os

Besøg efterskole for ordblinde i Jylland