Formål og værdier
Institutionens formål er indenfor rammerne af de gældende regler om frie kostskoler:
- at drive en efterskole for normaltbegavede unge med læse-/stavevanskeligheder.
- at skolens elever afslutter deres ophold med folkeskolens afgangsprøver.
- at skolens elever får mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt og derved opnår en stærkere forståelse for selvstændig stillingtagen og eget værd.
- at eleverne opnår en forståelse for og ser værdien i at være en del af et forpligtende fællesskab.
Sdr. Feldings efterskole er en Grundtvig/Koldsk efterskole. På skolen arbejde vi for at eleverne udvikler demokratisk dannelse gennem aktiv deltagelse i faglig, kropslig og kreativ udfoldelse.
Vi har fokus på bæredygtighed i vores hverdag både i skolens drift, i vores undervisning og i vores pædagogiske praksis.
Vi arbejder for, at vore elever i samspillet og samarbejdet med andre unge og skolens medarbejdere udvikler:
- Frisind
elevernes forståelse af åndsfrihed og accept af andre, herigennem fordomsfri at forholde sig til andres meninger og forskellighed
- Ansvarlighed
ansvarlighed i forhold til både sig selv, sine medmennesker og sine omgivelser
- Tillid
tillid er af central betydning i vores hverdag. Gensidig tillid er medvirkende til at skabe gode relationer
- Selvstændighed
at turde stå ved sig selv og sine holdninger, at være i stand til at tage initiativ til at løse problemer, at få individualiteten til at trives i forhold til fællesskabet, gennem selvstændighed at lære sig selv at kende og turde tage stilling.
- I fællesskab
at opnå en forståelse for og se værdien i at være en del af et forpligtende fællesskab
Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte skolen. I kan finde vores kontaktinformation her: