Makerspace

Er du interesseret i teknologi, og er du klar til at bruge teknikken på kreative måder? Så er linjefaget makerspace helt sikkert noget for dig. 

I den fælles undervisning bliver vi præsenteret for mange nye teknologier, som vi kommer til at arbejde med. Det kan være 3D-tegning, 3D-print, programmering af spil og animationer i Scratch, programmering af Lego Mindstorms og anvendelsen af forskellige maskiner som lasercutter og vinylskærer.

I undervisningen tilegner vi os praktiske og tekniske kundskaber og blander de klassiske processer og materialer med moderne elektronik og programmering. 

Vi lærer at gennemgå en designproces, hvor vi udvikler og designer egne digitale løsninger på baggrund af vores egne problemstillinger.

Linjefaget bærer præg af både at have fælles undervisning og at være en workshop, hvor elevernes egne idéer og projekter kommer i fokus.


Flere linjefag

E-sport

Design


Se alle linjefag

Book et besøg

Alle kommende elever skal besøge skolen sammen med deres forældre, inden vi behandler en ansøgning.

Læs mere