På efterskolen får du nye venner

Fællesskab er en stor del af efterskolelivet.

Alt det med bøger bliver nemmere, når man oplever at være en del af et rart fællesskab. Respekt for hinanden er derfor en af de ting, vi lægger allermest vægt på her på Sdr. Feldings Efterskole.

Nye oplevelser bliver endnu bedre, når man har venner eller en kæreste at dele dem med. Med gode kammerater har du også meget bedre chancer for at klare dig godt fagligt. Det er faktisk en af pointerne med efterskolen.

For at dit år på efterskolen skal lykkes, forventer vi, at du kan indgå i det fællesskab, som efterskolen tilbyder, at du kan følge vores enkle regler og respekterer vores værdier.

På Sdr. Feldings Efterskole arbejder vi med:

Hvis du er positiv og åben overfor disse værdier, kan du roligt glæde dig til et stærkt samvær med respekt fra både kammerater og ansatte på skolen.


Eleverne fortæller

Mikkel Hald Christensen


Her får vi al den tid vi skal bruge i klassen. Det er også fedt at vi kan gå ud og gøre noget i stedet for kun at snakke. Fx lave mountainbike-spor eller svævebane.

Liv Dons Henriksen


Ved vores kanal bagerst i haven sker der ALT muligt. Folk griner og hygger sig som på en festival

Charlotte Rasmussen


Jeg nyder at lytte til musik eller spille rundbold med de andre - man mærker hurtigt, at vi er i samme båd allesammen, og min familiegruppe er blevet mine bedste venner.