Weekender, aftener og ferier

Du har selvfølgelig masser af mulighed for at komme hjem i weekender og på ferie. Omvendt har vi mange spændende tilbud til dig i de enkelte weekender og du er altid velkommen til at komme med forslag. Vi har blandt andet haft gamer-weekend, Harry Potter-tema, Den store bagedyst og outdoor-weekend. 

Det er altid skønt at være på skolen i weekenden hvor skoledagene ryger lidt i baggrunden og fællesskabet ryger i højsædet! 

Aftenerne på skolen

Der er sjældent to aftener, der er ens på efterskolen. Vi har altid mange forskellige aktiviteter og vi bliver så glade når I også selv kommer med forslag til aftenaktiviteter. 

Udover aftensmad og stilletime har vi to gange i ugen gymnastik - som regel opdelt i pige- og drengegymnastik. 

Derudover har vi ofte kreative værksteder, fodbold på multibanen og ture ud af huset. 

Når vi tager på tur kan det eksempelvis være til fodbold eller ishockey i Herning, til trailløb eller arrangementer i nærområdet. Indimellem er det for hele skolen andre gange er det frivilligt om man vil deltage eller slappe af på skolen.