Bevægelse i hverdagen
På Sdr. Feldings Efterskole er bevægelse og motion en stor del af vores måde at være sammen på.
Vi begynder hver morgen med morgentur. Der er morgentrætte smil og godmorgenhilsner på en ca. 2 km. lang gåtur.
Det giver en skøn energi til resten af dagen.
Vi har også gymnastik på efterskolen for unge med ordblindhed. En gang om ugen er der fællesgymnastik, hvor du og dine venner og veninder fra efterskolen er samlet og træner til forårets opvisninger.
Gymnastikundervisningen er obligatorisk, og du og dine kammerater deltager i undervisningen og opvisningerne i foråret.
Serierne er skabt til et niveau, så alle kan deltage, og vi er altid stolte af resultatet, når hele skolen har været afsted.
En aften om ugen er der pige/drenge-gymnastik. Det er obligatorisk at deltage i pige/drenge-gymnastik. Her øver du og dine kammerater de forskellige serier og spring til opvisningerne.
Derudover har alle årgange hver uge obligatorisk idræt på skemaet.
Ud over obligatorisk gymnastik har vi på efterskolen "Rytme" som linjefag.
Vi tilbyder også "Spring" som linjefag på efterskolen.
Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte skolen. I kan finde vores kontaktinformation her: