Sådan bor du på vores efterskole

Efterskole i Jylland for unge med ordblindhed – sådan bor du
Efterskole i Jylland for unge med ordblindhed – sådan bor du

Du kommer til at bo i et hyggeligt hus

På Sdr. Feldings Efterskole for ordblinde bor du og dine kammerater i 5 hyggelige huse: Lyng, Gyvel, Blåbær, Tyttebær og Hyben.

Vi får tit at vide, at efterskolen ligner en hyggelig landsby – eller et hyggeligt campus. 

De forskellige huse og værelser har alle deres eget særpræg – nogle værelser har eget bad og toilet, andre ikke.

I bor sammen på 2-, 3-, eller 4-personers værelser, og der er god plads.

I løbet af dit skoleår på ordblindeefterskole hos os, kommer du til at bo med forskellige værelseskammerater.

Indretning af dit værelse på efterskolen

Vi har tradition for, at du og dine kammerater gør noget ud af jeres værelser. 

Måske har I lyst til at pynte med plakater, lyskæder eller en grøn plante.

Måske hygger I med kunstige stearinlys. 

Eller måske finder I på jeres helt eget særlige udtryk med billeder hjemmefra, billeder fra skoledagen og andet, der er vigtigt for jer.

Rengøring på efterskolen

Vores efterskole er ren og indbydende. Så er det nemlig meget rarere for alle sammen at være her. Derfor gør du og dine venner jeres værelse rent hver morgen, og vi gør i fællesskab hver dag til middag rent på skolens fællesarealer.

 

Er du nysgerrig efter at se, hvordan værelserne på efterskolen ser ud? Så tilmeld dig en af vores informationsdage her.

Ordblindeefterskole i Jylland

"Det fedeste er nok at vi alle er ordblinde, og at vi kan hjælpe hinanden."

Magnus – årgang 2022/23

Ung med ordblindhed på efterskole i Jylland

"Det fedeste ved Sdr. Feldings Efterskole er nok de mange oplevelser og venskaber, man får. Det er også fedt, man udvikler sig så meget, både personligt og fagligt, fordi der er så mange gode lærere til at hjælpe en."

Lea – årgang 2022/23

Ung med ordblindhed på efterskole i Jylland

Kan vi hjælpe med noget?

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte skolen. I kan finde vores kontaktinformation her:

Kontakt os

Besøg efterskole for ordblinde i Jylland