Efterskolens retningslinjer

Bliv elev på efterskole for ordblinde

Vores regler er få, men vigtige

På samme måde som der i et demokratisk samfund findes spilleregler, er samfundet på Sdr. Feldings Efterskole også bygget op omkring nogle grundlæggende værdier, og nogle retningslinjer, som vi ikke fraviger.

Reglerne er ikke mange, men de er vigtige.

Reglerne sætter en ramme for vores ordblindefterskole og en ramme for vores fællesskab. Følger I reglerne, gør I jer selv, jeres forældre og alle andre en tjeneste.

 

Efterskolens regler:

- Eleverne må ikke opbevare eller indtage alkohol på efterskolens område eller på vej til eller fra skolen. Efterskolen opbevarer ikke alkohol for eleverne i forbindelse med elevfester i weekenderne. 

- Eleverne må ikke ryge (heller ikke e-cigaret), sniffe, indtage snus eller euforiserende stoffer på efterskolens område og ej heller opbevare disse. Hvis efterskolen har mistanke om opbevaring eller brug af en af førnævnte, har skolen ret til at lave en urintest.  

- Natterend er ikke tilladt. Det betragtes som natterend, hvis værelset forlades efter kl. 22.30 (I Lyng og Gyvel er det selvfølgelig tilladt at benytte det fælles toilet på gangen). 

- Sex er ikke tilladt på efterskolens område. Drenge og piger må ikke sove sammen.

- Efterskolen tolererer ikke voldelig eller truende adfærd, herunder groft sprogbrug og mobning.  

- Tyveri og hærværk er forbudt. 

Overtrædelse af en eller flere af ovenstående regler kan medføre bortvisning.

 

Vil du lære os bedre at kende? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her – det første handler om, hvad teknologiske hjælpemidler kan gøre for dit barn (vi sender nyhedsbrev ud 4-6 gange om året).

Kan vi hjælpe med noget?

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte skolen. I kan finde vores kontaktinformation her:

Kontakt os

Besøg efterskole for ordblinde i Jylland