Sdr. Feldings Efterskole har en stor skolekreds, der mødes hvert forår. Her kan du læse et uddrag af forstander Asbjørn Lybys beretning fra foråret 2025.
”Vi ender som fagfolk uden ånd og nydelsesmennesker uden hjerte”
Sociologen Max Weber advarede os for mere en 100 år siden. Citatet er fra lige før første verdenskrigs udbrud og er et udtryk for en angst for, at manglen på ånd og hjerte skulle udløse noget forfærdeligt.
Vi har brug for dygtige fagfolk – fagfolk i alle afskygninger fra tømreren til bankdirektøren fra sosu assistenten til professoren på universitetet men ikke uden ånd og vi har i den grad brug for at nyde vores korte liv – i dets fuld udstrækning på overfladen og i den dybde, og ikke uden at hjertet er med.
Jeg læste den anden dag at vores regering har kaldt til åndelig oprustning – en oprustning som skal sikre os mod åndelig armod eller forfald om man vil – et værn mod et materialistisk/ biologisk menneskesyn og et værn mod de despoter som lige nu prøver at tiltvinge sig verden.
Danmark er et land med Grundlov, kristendom, religionsfrihed. Danmark er et land med Kingo, Grundtvig, Søren Kirkegaard, Ole Rømer og Niels Bor, andelsbevægelsen og højskolesangbogen. Danmark er et land med vindmøller og solceller. Danmark er et land med folkeskoler, friskoler, højskoler og efterskoler. Danmark er et land med en udstrakt grad af demokrati og tillid. Danmark er et land med sammenhængskraft. Sammenhængskraften gør os i stand til at forstår os selv som et land – som et folk.
Sammenhængskraftens kit - er ånd og kærlighed eller sagt med andre ord - så er et folk - et åndeligt fællesskab og et grundvilkår for et sundt folkeliv er derfor frihed. Fordi ånd og frihed går hånd i hånd
Vi vil meget gerne fællesskaber og sammenhængskraft. Jeg har selv erfaret og set hvordan fællesskaber unge imellem kan ændre et livsforløb og hvordan fællesskaber kan stimulere, opmuntre og inspirere til en ændret adfærd og et nyt perspektiv.
Jeg har også set fællesskaber som krakelerer, går i stykker og forgår og når luften går af ballonen hvad sker der så med mig- eksistentielt og personligt - hvem vil så være sammen med mig.
Vi skal være varsomme med begrebet fællesskab - selv om vi arbejder hårdt for at fællesskabet kan trives, vokse og gro hos os på efterskolen, skal vi også være klar når fællesskaberne går i stykker.
Hvad har verden, et folk, en fælles ånd og en sammenhængskraft så at gøre med vores efterskole.
Ja. man kan jo fristes til at sige, at det har alt at gøre med os. Verden og livet uden for efterskolen er som spejl, et prisme, en ramme som vi sætter vores efterskolen ind i.
Det ligger i vore værdigrundlag. At vi med frisind skal filtrere de tendenser der i verden omkring os. Gøre vores unge klart, at livet er vidunderligt, men det er ikke omkostningsfrit at blive voksen.
Vi skal undervise og danne vores elever på en sådan måde, at de robuste kan gå ud i verden – gøre sig umage, blive livsnydere, blive til - men altid åndsnærværende, omsorgsfulde og med et blik for næsten.
Det er det vores dagligdag går ud på – det er det der er vores raison d étre . Det er derfor vi er her.
...
Som jeg nævnte indledningsvist blev der på lokalpolitisk plan i efteråret lanceret et initiativ til en ny efterskole I Herning. Vi hilser altid nye efterskoler velkommen og det gælder også her.
Efterskolens pædagogiske rum er enestående i forhold til faglig, pædagogisk og personlig udvikling. De kvantespring som vores elever kan opleve gennem et efterskoleophold hos os er af uvurderlige betydning for den enkelte, men i høj grad også for vores samfund.
Når vi alligevel har måttet tage til genmæle over for den nye efterskole, hænger det ikke sammen med efterskolen, som sådan, men med kommunens ageren i sagen.
Herning Kommune har med subsidier i en størrelsesorden, som ligger over Sdr. Feldings Efterskoles årsomsætning og en igangsætning af den nye efterskole 1. august 2026, unødvendigt forstærket det konkurrenceelement som uomtvisteligt vil blive efterskolernes dagligdag de kommende år.
Netop sommeren 2026 vil det radikale fald i antallet af unge sætter ind. Derfor er timingen mildest talt uheldig og kunne være undgået, ved at inddrage de tre andre efterskoler i kommunen og anerkende disse som mindre virksomheder i kommunens lokalområder. Og dermed opnå en dybere forståelse af efterskolernes virke lokalt, folkeliget og konceptuelt.
En efterskole er netop karakteriseret ved at være en selvejende institution – altså skole og virksomhed på en og sammen tid. Den ejer så at sige sig selv. Den har sin egen formue, men ingen ejerkreds. Dens øverste myndighed, er en af skolens egne organer og den er ikke oprettet med et overskudsgivende formål. Den kan som en privat virksomhed gå konkurs, hvis ikke der er elevgrundlag for dens virke.
Den platform som en efterskole står på er lovgivningsmæssigt, økonomisk og juridisk den samme, hvad enten målgruppen er af den ene eller den anden karakter.
For ti år siden sad jeg i bestyrelsen for det netværk som alle ordblinde efterskoler i Danmark har sammen.
Opgaven var at sikre fælles forståelsesramme, os 20 skoler imellem og samtidig skabe offentligt kendskab til vores specielle skoler. Det skulle gøres gennem en fælles markedsføring og en fælles forståelse af hvordan man arbejder med ordblinde unge både på et forskningsmæssigt niveau, men i særdeleshed også på et didaktisk, metodisk og praktisk niveau og herunder naturligvis en undersøgelse og en mulig udvikling af de hjælpemidler, som skal til for at sikre faglig udvikling for vores ordblinde unge.
For så vidt var opgaven let, idet målgruppen på det tidspunkt var tydelig defineret. Vi skulle arbejde med de normaltbegavede unge som enten var dyslektikere eller var læse/stave svage og den faglig ambition skulle være høj.
Således er det ikke længere målgruppen for ordblindeefterskolen er blevet mere diffus, idet en hel del fra vores målgruppe søger mod de almindelige efterskoler. Vi ser altså ind i en periode med omskiftelighed på målgruppen og en øget konkurrence efterskolerne i mellem.
...
Med håbet om, at skolekredsen, med denne beretning, igen i år får fornemmelsen af en efterskole i form og med gode fremtidsudsigter.
Afslutningsvist stor tak til personalet og hele staben omkring efterskolen for en fuldt ud godkendt arbejdsindsats og tak for et godt og solidt samarbejde med bestyrelsen.