For det fælles bedste
Af Sanne Lyby
For det fælles bedste
»Hvordan tager jeg mig ud i forhold til de andre?«
Når de unge mennesker træder ind på efterskolens matrikel i midten af august, er det ofte med en udtalt bevidsthed om sig selv i flokken af mange
ukendte ansigter og sjæle. Udgangspunktet vil næsten altid være: »Hvordan tager jeg mig ud i forhold til de andre?«. Altså med en meget stærk opmærksomhed på egen eksistens i en fremmed og ny kontekst.
Det er ikke nemt og viser sig da også ofte med tårer ved aftenstid og en svær kamp mod hjemveen og hjemmets trygge favn, hvor man kan sænke paraderne og være »sig selv«. Den indre kamp som foregår, er enormt udmattende og betyder oftest, at forældrene får nogle utroligt trætte unge hjem på weekend de første uger.
I starten viser man nemlig ikke så meget af »sig selv«, men er derimod oftest forsigtig og omgiver sig med en vis facade, i forsøget på at blende ind og ikke gøre sig alt for meget bemærket. Nuvel, der er bestemt også dem, der uden blusel hurtigt bliver set og hørt, men majoriteten vil helst gå i et med væggen og udviser hensynsfuldhed og tilbageholdenhed. Som ugerne går falder maskerne og den enkeltes sande »jeg« viser sig lidt efter lidt og her begynder arbejdet med at forstå begrebet: »For det fælles bedste«, – nemlig noget af det, som er helt essentielt ved et efterskoleliv og det udbytte, som er så vigtigt for de unges videre færd ud i livet.
Barndommens naturlige »mig først«-stadie kan for nogle hænge ved i længere tid end hos andre.
Husker man at give plads i køen? Husker man at spørge om det er ok, at jeg lige maser foran? Husker man at sige »undskyld« eller spørge om én har brug for hjælp, selvom det betyder at min opgave bliver lidt længere eller jeg ikke kommer først?
Ofte har jeg undret mig over at 3 elever kan stå og iagttage en 4., som er i færd med at feje et stort gulv eller lignende. Hvorfor går de 3 ikke i gang med at hjælpe, så de alle 4 kan blive hurtigt færdige?
Den lille udfordring gør sig gældende i mange sammenhænge. Også når det gælder situationer som køkkentjans, fællesgymnastik, oprydning efter arrangementer, at komme til tiden til undervisning, at deltage ved måltider.
I alle situationer kan man med fordel / bør man forholde sig til et fælles bedste.
Når nogle få bare ikke gider yde noget i gymnastiktimen en dag, eller når nogle enkelte bare konsekvent kommer lidt for sent til alle timer, eller når man udebliver fra et måltid, – ja så går det ud over den fælles forståelse, den fælles oplevelse og det fælles udbytte.
Hvad kunne ellers være for et fælles bedste?
Det er det, når man taler pænt til hinanden. Når sproget er sådan, at ingen skal føle sig såret eller stødt over ens ordvalg.
Det er det, når man er villig til at vente på en kammerat, som har brug for nogen at følges med.
Det er det, når man vækker den, hvis vækkeur ikke har ringet, så vedkommende ikke får en skæv start på dagen.
Der kan nævnes utallige eksempler på, hvornår et fælles bedste så at sige kommer i spil, og det kan være alt fra store betydningsfulde hændelser og opgaver, såvel som i de små detaljer i løbet af en dag. Dette er noget af det vi finder overordentligt vigtigt, at give videre til vores unge mennesker. At de alene ved deres blotte eksistens og væren, har betydning for andre menneskers oplevelser den dag.
Filosoffen K.E. Løgstrup
Filosoffen K.E. Løgstrup har for længst slået fast, at vi har et stort ansvar for hinandens trivsel idet, vi altid i mødet med et andet menneske, uværgeligt »holder en lille bid af vedkommendes liv i vores hånd«.
Det er værd at tænke over – og det er i særdeleshedværd at gøre vores unge mennesker opmærksomme på i en tid, hvor telefonen, SoMe og andre tids- og opmærksomhedsrøvere ofte optager sindet mere end nærvær, empati og øjenkontakt.
Når det lykkes, – når eleven har forstået sin egen indflydelse på verden omkring sig og forholder sig til det ansvar, som følger med, så har et efterskoleåret båret nogle af de frugter vi ønskede.
--
Tilmeld dig en af vores informations-dage. Her får du mere at vide om, hvordan det er at gå på efterskole hos os.
--
Nogle ordblinde unge har stor gavn af at komme på efterskole fra. 8. klasse. Se mere om det her.