Her betyder ordblindhed alt og intet
Artikel bragt i Efterskolemesse-magasinet
Små klasser, faglig viden om ordblindhed og DLD samt tryghed gør en stor forskel for unge på SFE.
Tænk, hvis du hver eneste dag skulle møde på et job, som du ikke følte, at du var dygtig nok til. Tænk, hvis du hver dag så dine kolleger med relativ lethed udføre det arbejde, som du ikke kunne, men alligevel skulle.
Sådan er det for mange ordblinde børn og unge i folkeskolen.
Heldigvis har mange af de ordblinde børn og unge en tillidsmand – hvis vi skal blive i sammenligningen med arbejdspladsen. Mor og far kæmper for at få deres børns udfordringer anerkendt og imødekommet.
Tre af de forældrepar endte med at give op og vælge en efterskole for ordblinde til deres børn. En af dem er Jeanet Gadeberg, der er mor til Linus, som ud over ordblindhed har Developmental Language Disorder (DLD).
Det er en sproglig indlæringsvanskelighed, som rammer syv procent af alle børn. Dermed er DLD næsten lige så udbredt som ordblindhed, men langt mindre kendt.
- Vi fandt ud af i ottende klasse, at han er ordblind og har DLD, fortæller Jeanet Gadeberg.
Forældrene oplevede en dreng, der blev mere og mere isoleret, også socialt.
Jeanet Gadeberg ringede derfor rundt til forskellige ordblindefterskoler og faldt for Sdr. Feldings Efterskole. Skolen er en faglig efterskole for ordblinde, og målet er at løfte eleverne fagligt samtidig med, at de uden for skoletid har et helt almindeligt efterskoleår med venner, oplevelser og hygge.
- Sdr. Feldings Efterskole og Linus var et match made in heaven, fortæller Jeanet Gadeberg.
- Jeg troede, det var løgn, da jeg til første skole-hjem-samtale fik at vide, at han brillierer fagligt. Det giver tårer i øjnene, når lærerne fortæller, at han rækker fingeren op og taler i timerne.
- Han vil gerne blive på skolen i weekenderne. Når vi henter ham, går han rundt og giver high five til de andre drenge og siger ”vi ses, guys”.
- For mig er det vigtigere, at han har venner, end at han får 10 i dansk, men nu tror vi på, at han har en fremtid med en ungdomsuddannelse.
- Hvad tror du har gjort forskellen?
- De små klasser på Sdr. Feldings Efterskole, og at lærerne har viden og forståelse for børn og unge med denne type udfordringer. De er fagligt og personligt interesserede i at løfte dem. Vi er ikke bare kunder i butikken.
- Det betyder også noget, at Linus er et sted, hvor alle har udfordringer, og hvor det ikke er unormalt at mangle ord og være lang tid om at forklare sig. Det giver ham tryghed.
Mens Linus stadig kun lige er begyndt på sin efterskoletid, ser Anni Devantie Skydt, der er mor til Victoria, tilbage på tiden på Sdr. Feldings Efterskole. Victoria er nemlig i gang med sit første år på gymnasiet.
- Da vi besøgte Sdr. Feldings Efterskole, var vi solgt. Det var som at komme hjem med små huse på et grønt område og en hyggelig stemning. De virkede, som om de interesserede sig for hende som person.
- Hvordan gik det så?
- Sdr. Feldings Efterskole er det bedste, der er sket for hende.
- Hun kom i en lille klasse, hvor der var god tid, og hun oplevede at være i et fællesskab, hvor alle havde den samme udfordring. Hun var glad for, at hun på Sdr. Feldings Efterskole ikke var den eneste, for det var hun i sin gamle klasse. Hun var altid den, der måtte kæmpe.
- På Sdr. Feldings Efterskole oplevede hun, at hun hørte til. Det, der var vigtigt ved Sdr. Feldings Efterskole, var, at der var plads til alle.
En tur på Google efter ordblindefterskoler ledte familien Tang til Sdr. Feldings Efterskole, og nu kan de se tilbage på to efterskoleophold for deres børn Emil og Ida.
- De skulle på en ordblindefterskole, fordi de skoler kan noget særligt for ordblinde børn. Vi ville have, at de skulle have det faglige løft og opleve en succesoplevelse i skolen, fortæller Lisbeth Tang.
- Vi faldt for atmosfæren; der var bare hyggeligt at være, og man følte sig velkommen.
- Hvordan gik det så med opholdet?
- Vores børn har fået tro på sig selv, fordi de mødte lærere, der forstod dem og deres klassekammerater og skabte succesoplevelser.
- Det tror jeg, de kunne gøre blandt andet, fordi klasserne ikke er så store.
- Samtidig er lærerne på Sdr. Feldings Efterskole specialister i ordblindhed. De kan rumme børnene, der ofte har oplevet lidt af hvert, inden de begynder på skolen.
- For eksempel hadede vores datter at gå i skole, inden hun kom på efterskole. Det har været så hårdt og svært for hende ikke at blive favnet i folkeskolen. Hun var altid bagud.
- Hvilken forskel gjorde efterskolen for jeres børn?
Det faglige løft gjorde det muligt for dem at komme videre i det skolesystem, vi nu engang har. Ida læser til social- og sundhedsassistent, og Emil skal i lære som murer, der hvor han i øjeblikket er arbejdsdreng.
De er kommet godt videre, og de er begge glade, når de tager afsted, og når de kommer hjem igen. Og det er det allervigtigste.