Forstander Asbjørn Lybys tale til generalforsamling 2026.
En vision er en drøm.
Visionen er en organisations forestilling om, hvor den vil hen, og hvad den vil være. I bedste fald rummer den både håb, mål og forpligtelse. Et mål for, hvor langt organisationen skal nå, og en forpligtelse for organisationens medlemmer til at arbejde i retning af visionen. Visionen er dermed både et incitament til handling og en målestok for organisationens resultater.
Man kan også sige, at efterskolen har sat en kurs. En kurs, der blev udstukket af bestyrelse og ledelse for år tilbage, da skolen blev sat i søen.
Med de årlige justeringer, som bestyrelse, ledelse og medarbejdere løbende har foretaget, kan man med rette hævde, at kursen har været rigtig, og at skibet gennem årene støt har øget sin hastighed.
Bliver vi i det maritime sprog, er fartøjet bygget af stærke faglige kompetencer, høje ambitioner og et dannelsesmæssigt værdigrundlag, som vi sammen med eleverne skal nå at få tømret sammen, mens de er hos os. Skroget er kernefagene og støttefagene, mens roret – det, der sikrer kurs og mulighed for korrektion – er dannelsesfagene og det fællesskab, som altid er til stede på en efterskole, og som er med til at udvikle barnet til et modent ungt menneske.
Det bedste skib bygges af mennesker, der ved, hvad det skal bruges til.
En af de udfordringer, vi ofte møder hos vores elever, er, at mange endnu ikke har sat ord på deres drømme og mål. Det skal vi hjælpe dem med. Det kræver en pædagogisk tilgang, hvor vi bliver fødselshjælpere for deres længsel. De skal blive i stand til at drømme, og vi skal hjælpe dem med at formulere muligheder – og i bedste fald mål.
Vi skal skabe et fundament for længsel. Ikke for at længes hjem, men for at længes ud.
Når jeg ser tilbage på året, der er gået, står én ting klart for mig:
Dette er ikke bare en skole. Det er et sted, hvor unge mennesker får retning i livet, finder fodfæste og kommer til nye erkendelser.
Og det er i virkeligheden kernen i vores arbejde.
2025 har på mange måder været et år præget af stabilitet – trods udfordringer.
Vi har haft et stabilt elevtal og har fastholdt langt de fleste af de elever, der begyndte hos os. Det glæder mig oprigtigt, for det fortæller noget vigtigt: Vi lykkes med at skabe et sted, hvor eleverne ønsker at være.
Det kræver vedholdenhed. Det kræver konstant opfølgning. Det er processer, vi arbejder med – ikke hurtige løsninger. Og det kræver modenhed hos alle medarbejdere at indgå i et sådant arbejdsfællesskab.
Samtidig har det været et år, hvor vi har været nødt til at træffe nogle bevidste valg.
Vi har valgt at investere i markedsføring, kompetenceudvikling og dermed skolens fremtid. Det kan ses på årets resultat, som er lavere end budgetteret.
Det er ikke tilfældigt. Det er et valg.
Årets overskud er beskedent, og det kalder på ansvarlighed – noget vi tager meget alvorligt.
Men jeg vil også sige det tydeligt:
Vi driver en sund skole.
Samtidig befinder vi os i en tid, hvor rammerne ændrer sig. Mindre ungdomsårgange og øget konkurrence betyder, at vi ikke kan tage noget for givet. Der er kamp om eleverne.
Derfor arbejder vi mere strategisk med både elevrekruttering og profil.
Fra næste skoleår går vi væk fra de traditionelle linjefag og over til en valgfagsordning, hvor eleverne i højere grad selv kan sammensætte deres skema.
Vores markedsføring bliver samtidig mere målrettet de regionale områder.
Er efterskolelivet et kald? Måske. Men det kræver i hvert fald både passion, ånd og sans for det andet menneske.
Efterskolen er ikke en kommunal institution. Den er heller ikke en statsdrevet skole. Det er ikke en folkeskole med kost og logi eller en friskole med SFO.
Det er efterskolen.
Et sted, hvor vi er med til at skabe modne unge mennesker med appetit på og mod til livet.
Hvis der er noget, jeg virkelig gerne vil fremhæve, så er det medarbejderne.
Det engagement og den faglighed, jeg møder i hverdagen, gør indtryk. Fra køkkenet og rengøringen til pedellen, administrationen og lærergruppen. Alle bidrager og gør deres bedste for at være der for eleverne.
I år har vi gennemført et fælles KRAP-forløb – kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik.
Det har ikke blot været et kursus, men et fælles løft af vores pædagogiske tilgang og strategi.
For mig er det afgørende, at vi som skole bliver ved med at udvikle os. Ikke fordi vi ikke gør det godt, men fordi vores elever fortjener, at vi hele tiden bliver bedre.
Derfor skal vores personale ud for at hente inspiration hjem.
Vores værdigrundlag bliver samtidig vigtigere end nogensinde. Forældre er opmærksomme på, hvilke værdier og holdninger der præger skolens adfærd og udtryk.
Gennem året har vi derfor stædigt fastholdt morgensang, fortælling, elevråd, fællesgymnastik og fællesspisning mellem elever og lærere – blot for at nævne nogle af de elementer, vi forbinder med arbejdet i Grundtvig-Kold-traditionen.
I den sammenhæng er Chresten Kolds ord værd at huske:
“Børn er ikke flasker, der skal fyldes – men bål, der skal tændes.”
Fag og fagkombinationer er vigtige. Ændringer i fagrækken og nye tilbud er nødvendige for at følge tiden og skabe udvikling.
Men først og fremmest skal medarbejderne på en efterskole for ordblinde kunne tænde noget i andre – med den livsappetit, de selv bærer på.
Det er det, vores børn og unge lever af.
Når jeg ser på Sdr. Feldings Efterskole i dag, ser jeg en skole med et stærkt fundament.
En skole med dygtige medarbejdere.
En skole med et klart formål og tydelige værdier.
Og en skole, der gør en reel forskel for unge mennesker.
Det gør mig både stolt og glad over de resultater, vi har nået.
Mit håb er, at denne ambition også vil stå klart i den nye epoke, der venter dette skønne sted og denne dejlige skole.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak:
Til medarbejderne for jeres engagement.
Til bestyrelsen for jeres opbakning og anerkendelse.
Og til alle omkring skolen, som er med til at få hverdagen til at fungere.
Tak for ordet – og held og lykke fremover.
--
--
På vores facebook-side deler vi ofte billeder fra vores aktiviteter.