Rikke fik troen på at kunne
Rikke er fra elevhold 11/12 + 12/13
Rikke der i dag er dagtilbudspædagog i en børnehave, var elev på Sdr. Feldings Efterskole i årene 11/12 og 12/13 i årgangene 9. og 10. Når man spørger Rikke om, hvad der var det vigtigste, hun fik med fra Sdr. Feldings Efterskole, der er en efterskole for ordblinde, kommer svaret prompte: »Troen på at man kan!«. Dette suppleres med "motivationen til at forsøge – også det som er svært".
En hård besked at få
Rikke fortæller, at den følelse hun husker, fra hun kom, var en enorm skoletræthed, som blev afløst af en følelse af at lykkes.
På den gamle skole havde Rikke i 8. klasse fået beskeden om, at hun ikke var uddannelsesparat, og man ikke forventede, at hun kunne få 9.klasses afgangsbevis. Det var en hård besked at få.
Så Rikke og forældrene besluttede, at Rikke skulle på Sdr. Feldings Efterskole. Året efter stod Rikke med sit afgangsbevis i hånden. I årets løb havde Rikke sammen med skolens uddannelsesvejleder haft mange gode samtaler om, hvilken uddannelse Rikke drømte om. Derefter planlagde de systematisk, hvad der skulle til for at opfylde drømmen. Disse samtaler betød ifølge Rikke rigtig meget. At nogen tog sig tiden – og troede på, at hun kunne og anviste vejen.
Ros til lærerne og skolen
Rikke roser lærerne og skolen for at lære eleverne at »fejre deres karakterer«. Hun husker ikke, at hun i folkeskolen nogensinde fik anledning til at tro, at en karakter i den lave ende havde nogen betydning. På Sdr. Feldings Efterskole blev et 02 fejret med anerkendelse og stolthed.
Det gav Rikke et fagligt gå-på-mod, og dermed lysten til at lære igen. Rikke udtaler, at hun synes, lærerne var dygtige til at indgyde én den optimisme der skal til, for at man tror på, man kan nå sine mål og drømme. Rikke var meget glad for de små, niveauopdelte hold. For Rikke betød det en følelse af ikke at være udenfor eller anderledes, samtidig med at det gav lærerne rigtig god tid og mulighed for at »se« den enkelte elev og sætte ind der, hvor behovet var.
Rikke husker en følelse af ikke længere at være »klassens sorte får« eller »den ingen gad være på hold med«. Det var en befrielse. Pludselig oplevede Rikke, at her kunne man hjælpe hinanden og måske oveni købet være den, der kunne hjælpe andre. Og kunne man ikke lige det, kunne man sammen grine af det – og ikke blive grinet af.
"Jeg fandt mit selværd"
Rikke beskriver sin udvikling med ordene:
»Jeg fandt mit selvværd, samtidig med at jeg fandt venner for livet. Vi oplevede at være i samme båd. Det var de 2 bedste år i mit liv. Og det vil jeg fortsætte med at sige, for det er sådan jeg føler.«
Rikke spørger i afslutningen af vores samtale, om hun må slutte med et citat fra sin mor:
»Vi afleverede en usikker og indadvendt pige. To år efter hentede vi en glad og selvsikker pige med mod på fremtiden!«.
Kom og besøg os – læs mere og tilmeld dig her
